Seværdigheder i Amsterdam
|
Amsterdam er anlagt som et edderkoppespind, hvor kanalerne danner tråde, som hænger ned som en halvmåne fra IJ-floden og danner en linje øverst oppe med Centraal stationen i midten. Det første, som de fleste besøgende ser i Amsterdam, kan være ret nedslående. Det er den lidt lurvede strækning fra Centraal stationen til det turbulente midtpunkt for sporvognene, Dam, med Red Light District ved siden af. Men på den anden side ligger det fredfyldte Grachtengordel (Kanalbælte) – hvor kanalerne danner elegante halvcirkler med gavlbygningerne, bygget i forskellige århundreder. Det er et rigtigt godt sted at opholde sig ved vandet eller simpelthen tage en gåtur. Derefter kommer man til kanalerne og stræderne ved Jordaan-kvarteret, som er et middelklassekvarter, der i dag er fyldt med kunstgallerier og hippe caféer.
Mod syd får man en indsprøjtning med lidt højkultur i museums- og modedistriktet, med de gamle mestre på Rijksmuseum, Van Gogh museet og Concertgebouw, som alle ligger side ved side. Kort derfra ligger P.C. Hooftstraat, Amsterdams modegade med alle de topnavne, man kan tænke sig. Designere og kunstnere på vej op finder man i det tidligere arbejderklassekvarter De Pijp, og centrum for hippe kulturelle begivenheder er flyttet til det renoverede havneområde på øerne mod øst, hvor man også kan se noget forbløffende moderne arkitektur.
|