Seværdigheder i Tenerife |
Den almindelige soldyrker ved det måske ikke, men Tenerife har faktisk meget mere at byde på end lange, afslappede dage ved poolen eller stranden. Og da øen er relativt lille, er det nemt at finde andet at foretage sig end at ligge i solen eller gå i vandet. Med lidt hjælp fra vores side bliver dine feriebilleder endnu mere imponerende De fleste turister ankommer til lufthavnen og fortsætter direkte til feriesteder som Los Cristianos og Playa de las Américas uden tanke på, at øen har andet at tilbyde. Der er alternative feriesteder, som er mindst lige så gode - ikke mindst hovedstaden, Santa Cruz de Tenerife (Santa Cruz i daglig tale) med storbyens glæder. Når man er i den nordlige del af øen, er det også en god ide at besøge San Cristóbal de la Laguna og El Sauzal. San Cristóbal de la Laguna, eller bare La Laguna, som den oftest kaldes, var oprindeligt Tenerifes hovedstad, og byens smukt velbevarede centrum er udpeget som verdensarv af UNESCO. El Sauzal har også typisk arkitektur fra De Kanariske Øer. Den bedste måde at se det på, er ved at gå en tur i byen, som er meget fodgængervenlig. Længere mod syd ligger den smukke La Orotava i en grøn dal, som har samme navn. Byen er et paradis for kulturfreaks, da der afholdes flere musikfestivaler og de ekstravante Corpus Christi festligheder. På den nordlige del af øen ligger den populære Loro Parque, hvor der er en eksotisk samling af fugle, pattedyr og havdyr. Hver dag er der spektakulære opvisninger med delfiner, spækhuggere, søløver og papegøjer. Parken er også vært for verdens største indendørs pingvinudstilling og et moderne akvarium med en imponerende 18 meter stor hajtunnel. |