Ting at foretage sig på Lanzarote |
Fordyb dig i naturen på øen Lanzarote. Anerkendt for bæredygtig turisme og en mangfoldighed af naturlige attraktioner er øen klassificeret af UNESCO med en prestigefyldt biosfære status. Meget af den traditionelle arkitektur er bevaret i de hvide landsbyer. Århundredegamle forter, inklusive det imponerende Castillo de San Gabriel og Castillo de San José, er ombygget til museer og gallerier der giver indsigt i øens historie og kultur. Den lokale kunstner og arkitekt, César Manrique er ansvarlig for skabelsen af mange af øens attraktioner, og integrerer unikke arbejder i landskabet. Prominente avantgarde skulpturer, kendt som “vindlegetøj” kan findes overalt på Lanzarote, og den kunstfærdigt anlagte kaktushave indeholder mere end 1400 fascinerende arter. Øens indre byder på rå, forbløffende landskaber, specielt det uforglemmelige landskab i Timanfaya nationalparken. Besøg El Lago Verde, en forrygende jadegrøn algedækket lagune nær landsbyen El Golfo, der byder på noget af det bedste seafood på øen. Opdag tunnellerne i Cueva de los Verdes (grønne huler), dannet for 3000 år siden ved vulkansk aktivitet. Besøgende forbløffes over grotten i Jameos del Agua, et specielt underjordisk auditorium med en undejordisk lagune og restaurant. Med beliggenheden i store botaniske haver har Guinate tropepark et stort udvalg af eksotiske fugle og dyrearter, inklusive surikat, Humbolt pingviner og optrædende papegøjer. For en fredelig tid med familien kan du besøge Pardelas naturpark der er en organisk børnefarm og rekreativ park, med æselridning, lokal mad, kunsthåndværk og landbrugsdyr. Hvis du har brug for nogen tid i solen kan du tage til idylliske bugter i Papagayo på øens sydspids, perfekt for svømning og solbadning. Opdag de uspolerede strande i det fjerne nord nær Orzola. Gå en lang tur langs den gyldne Famara strand, se kitesurfere glide over bølgerne og paraglidere der svæver fredeligt. Øens mange miradores (udsigtspunkter) giver fantastiske udsigter over kysten, inklusive det flotte panorama fra El Mirador del Rio. |